”Sønderskovhjemmet” er en selvejende institution, oprettet i 1918. Hjemmet er beliggende Skovstræde 7, 4891 Toreby L. Ejendommens matr. nr. 64 af Flintinge by, Toreby sogn er tilskødet hjemmet ved gavebrev i 1923 fra fru Bodil de Neergaard, Fuglsang, medens matr. Nr. 29a m.fl. af Flintinge by, Toreby sogn, Lolland senere blev tilkøbt.
Det er hjemmets formål på folkekirkeligt grundlag og i tilknytning til ”Kirkelig Forening for den Indre
Mission i Danmark” at drive et hjem for mænd der er hjemløse og har særlige sociale problemer, og tilstræbe at yde beboerne
en sådan støtte, hjælp og vejledning, at de bliver i stand til at skabe sig en mere selvstændig og værdig tilværelse på egne betingelser.
Som led i bistanden skal der gives tilbud om arbejde til de beboere, der har lyst, evner og kræfter til at arbejde i landbruget,
på værkstedet eller ved hjemmets daglige arbejde.
Det vil endvidere være i overensstemmelse med hjemmets formål at modtage hjemløse til mere varigt ophold uden pligt til
at deltage i behandlingsorienterede foranstaltninger.
Som led i bistanden skal der gives tilbud om arbejde til de beboere, der har lyst, evner og kræfter til at arbejde i landbruget, på værkstedet eller ved hjemmets daglige arbejde.
Det vil endvidere være i overensstemmelse med hjemmets formål at modtage hjemløse til et mere varigt ophold uden pligt til at deltage i behandlingsorienterede foranstaltninger.
Bestyrelsen består af mindst 5 og højst 7 medlemmer. Der bør i bestyrelsen være en præst og en landbrugskyndig.
Et medlem af bestyrelsen udpeges af Guldborgsund Byråd, derudover supplerer bestyrelsen sig selv, og vælger formand, næstformand
og sekretær, dog skal hvert nyvalgt medlem forinden sin indtræden i bestyrelsen godkendes af hovedbestyrelsen for ”Kirkelig
Forening for den Indre Mission i Danmark”.
Guldborgsund Kommunes medlem af bestyrelsen skal ikke godkendes af ”Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark” eller
andre i øvrigt. Derudover vælger medarbejderne en repræsentant der tilforordnes bestyrelsen.
Formanden er på valg hvert andet år.
Bestyrelsen holder mindst 2 møder om året i henholdsvis 1. og 3. kvartal.
Formanden indkalder til bestyrelsesmøder ved udsendelse af dagsorden 10 dage før mødets afholdelse. Der holdes i øvrigt
bestyrelsesmøde, når formanden eller mindst 2 medlemmer ønsker det.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig når over halvdelen af medlemmerne er til stede. Beslutninger træffes ved
stemmeflerhed, og ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Indgåelse og ophævelse af aftaler vedrørende hjemmets
kapital, kræver dog tilslutning af mindst 2/3 af bestyrelsens medlemmer.
Beslutninger, truffet på bestyrelsesmøde, indføres i en protokol, der ved mødets afslutning underskrives af de tilstedeværende
bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsen tegnes overfor tredjemand af formanden, der kan underskrive på bestyrelsens vegne – evt. ved henvisning af
udskrift af beslutningsprotokollen.
Bestyrelsen er øverste myndighed vedrørende hjemmets anliggender. Den påser, at administrative og økonomiske
forskrifter varetages under hensyntagen til hjemmets formål. Indgåelse og ophævelse af aftaler der rækker ud over den daglige
drift, kræver bestyrelsens tilslutning.
Såfremt hjemmets formål ikke kan opfyldes uden indgåelse af overenskomst med en offentlig myndighed, påhviler der bestyrelsen
at søge sådan overenskomst oprettet.
Virksomheden vil i så fald skulle udøves i overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.
Den selvejende institution hæfter ved sin kapital efter dansk rets almindelige regler. Bestyrelsesmedlemmer eller ansatte kan ikke gøres økonomisk ansvarlige for institutionens forpligtelser.
Bestyrelsen ansætter og afskediger en forstander (forstanderpar) til at forestå den daglige ledelse af hjemmet.
Ansættelse og afskedigelse af forstanderen forudsætter Guldborgsund kommunes godkendelse, jf. § 7 i driftsoverenskomsten
med Guldborgsund Byråd. Ledelsen har ansvar for, at hjemmet drives i overensstemmelse med sit formål, og indenfor gældende
love og administrative forskrifter. Ledelsens kompetence, opgaver og ansvar fastlægges i et regulativ, der udarbejdes af
bestyrelsen og tiltrædes af ledelsen. Forstanderen kan længst forblive i sin stilling til det 70. år.
Regnskabsåret er kalenderåret. Forstanderen har ansvar for, at den daglige regnskabsførelse sker i overensstemmelse med et af revisor udarbejdet regulativ, der er tiltrådt af bestyrelsen.
Bestyrelsen antager og afskediger en statsautoriseret revisor til at revidere regnskabet. Regnskabet skal forelægges bestyrelsen på det første ordinære møde i året.
Bestyrelsen udarbejder forslag til budget efter de i Guldborgsund Kommune gældende retningslinier inden for en af Guldborgsund Kommune fastsat frist, jf. § 7 i driftsoverenskomsten med Guldborgsund Byråd.
Ændringer i hjemmets vedtægter kan kun ske, hvis de efter at have været forelagt på et bestyrelsesmøde godkendes på et efterfølgende bestyrelsesmøde af mere end 2/3 af samtlige bestyrelsesmedlemmer. Vedtægtsændringer kræver endvidere samtykke fra hovedbestyrelsen for ”Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark”. Ændringer i vedtægterne skal godkendes af Guldborgsund Kommune jf. § 13 i driftsoverenskomsten med Guldborgsund Byråd.
Hjemmets virksomhed kan kun bringes til ophør hvis samtlige bestyrelsesmedlemmer er enige herom.
Finder bestyrelsen, at virksomheden ikke kan videreføres i overensstemmelse med formålsbestemmelsen, skal ejendommen
med bygninger og jordtilliggende tilbydes ”Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark” med forpligtelse til,
at ejendommen aldrig må overgå til verdsligt brug, men skal stilles til rådighed for en eller anden kristelig virksomhed,
om muligt i nær forbindelse med hjemmets oprindelige formål. Ved evt. salg skal den del af ejendommen, der blev overført
ved gavebrevet i 1923, tilbydes i forkøbsret til den til enhver tid værende ejer af Fuglsang Gods.
Kaj Weng Rasmussen, gårdejer Klippinge
Steen Skovsgaard, biskop Nykøbing F
Torben Møllenbach, sognepræst Nykøbing F
Mogens Svendsen, entreprenør Søllested
Christian Jensen gårdejer, Kappel