Skovstræde 7

4891 Toreby L

Tlf. 54 86 90 54

mail@sonderskovhjemmet.dk

"Et hjem for dem der intet hjem har" - Bogen om de 100 første år på Sønderskovhjemmet.


I forbindelse med Sønderskovhjemmet fyldte 100 år d. 14. maj 2018, har vi fået udgivet en bog om hjemmet og hjemmets historie.

Artiklerne og tidslinjen med hjemmets historie er skrevet af forfatteren Abelone Glahn.

Abelone har kigget i Sønderskovhjemmets arkivet og været tilstede og talt med Sønderskovhjemmets beboere. På baggrund af dette, har hun skabt en skøn lille bog på 100 sider.

Bogen kan købes ved at henvende sig til Sønderskovhjemmet på telefon 5486 9054 eller ved mail til tgr@sonderskovhjemmet.dk.

Den koster kr. 100 + porto (kr. 45).

 

Sønderskovhjemmet skriver om bogen:
"I anledning af jubilæet udgives tillige en 100 sider stor bog, der år for år gennemgår hele den farverige historie, fra hjemmet modtog landevejsriddere, til det i dag modtager mænd, der snarere er snublet på stenbroen end på landevejen.

Bogen bygger på unikt arkivmateriale, som har været gemt væk i kældrene under hjemmet, på fotoalbum, arkivbilleder og private fotos, der er dukket op under researchen, ligesom bogen indeholder passager fra håndskrevne forhandlingsprotokoller, originale breve, avisudklip og gulnede såvel som digitale årsberetninger.

Et bevægende stykke forsorgshistorie og samtidig et stykke Danmarkshistorie om mænd, hvis liv kan rejses igen, hvis man behandler dem som enestående og værdifulde. "