Skovstræde 7

4891 Toreby L

Tlf. 54 86 90 54

mail@sonderskovhjemmet.dk

Sønderskovhjemmet var med ved dronningens indvielse af Pilgrimshus i Maribo

 

I de seneste uger, har nogle af Sønderskovhjemmets beboere haft meget travlt med et stort projekt i Maribo. 

Vi havde sagt ja til, at hjælpe med lægning af sten og etablering af rullegræs ved det nye Pilgrimshus i Maribo, så opgaven skulle løses til indvielsen d. 24. maj 2016.

Opgaven blev løst og som tak for dette, blev mændene inviteret, som særlige gæster i forbindelse med dronningens besøg. Det betød, at flere måtte iklæde sig det stiveste puds og slips. En flok glade og stolte mænd tog derefter afsted i skønt solskinsvejr og fik en dejlig oplevelse med dronningen. Det var også en stor glæde, at mange bemærkede det flotte arbejde, som vi har været medvirkende til.

Pilgrimshuset vil fremover tilbyde forskellige aktiviteter og alle er velkomne, så måske bliver vores næste aktivitet, at nogle mænd skal på en vandrer- og retrædetur, hvor vejen kan lægges forbi Pilgrimshuset.