Vi har taget afsked med en af vores gode gamle drenge, Anker.

Anker var på trods af at han var flyttet ud, stadig tæt knyttet til Sønderskovhjemmet.

Derfor er det også naturligt, at vi i samarbejde med Ankers familie tog hånd om at hjælpe ham godt på den sidste rejse.

Der var mere end 15 nuværende beboere og en håndfuld tidligere beboer, som var med til den sidste afsked med Anker i Toreby Kirke. Derefter var familien, beboerne og venner samlet på Sønderskovhjemmet til smørrebrød. Sognepræst Christina Mielcke holdt en flot tale ved kisten. Efterfølgende gav vi også nogle ord med på vejen ved mindehøjtideligheden på Sønderskovhjemmet.

Anker stammede fra Landet på Lolland, men selvom familien der har et gravsted, så var der aldrig tvivl om, at Anker skulle ligge på Toreby Kirkegård på Sønderskovhjemmets gravsted. Her han ligger sammen med mange andre mænd, som gennem tiderne har valgt at det skulle være deres sidste hvilested. Allerede da Sønderskovhjemmet blev stiftet i 1918 sørgede Bodil de Neergaard for, at der var et gravsted hvor mændene fra Sønderskovhjemmet kunne blive begravet eller bisat. Tanken er at ingen er alene, heller ej i døden, som Christina Mielcke sagde: ”de er ikke hjemløshed i Himlen.”

Vi er overbevist om, at hele bisættelsen og samværet efterfølgende var i Ankers ånd, ligesom han ville have elsket det. Nu får han så lov at blive sat ned ved siden af mange andre mænd, som har fundet ro og tilknytning på Sønderskovhjemmet